Tiki-Taka er en spillestil baseret på hurtige, korte pasninger og konstant bevægelse. Filosofien er enkel i teorien men ekstremt vanskelig at udføre: hvis du har bolden, kan modstanderen ikke score.

Systemet blev udviklet af Johan Cruyff som træner for Barcelona i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, men det nåede sin absolutte kulmination under Pep Guardiola med holdet der af mange betragtades som det bedste i fodboldens historie – Barcelona 2008-2012 med Messi, Xavi og Iniesta.

Nøglen er ikke pasningerne i sig selv, men bevægelserne der skaber rum. Hvert pas skal åbne et nyt alternativ. Holdet bevæger sig som ét organism.

Gegenpressing – eller mod-pressing – er idéen om at det farligste øjeblik for modstanderen er de første sekunder efter de har vundet bolden. I det øjeblik er de uorganiserede, boldhaveren er under pres, og holdet der netop mistede bolden er positioneret perfekt til at angribe.

Klopp udviklede sin version af systemet ved Borussia Dortmund og perfektionerede det ved Liverpool. Systemet kræver ekstrem fysik, høj løbemængde og et hold der er villig til at arbejde hårdt kollektivt.

Klopp har selv kaldt Gegenpressing for “den bedste playmaker i verden” – fordi intet assisterer hurtigere til en stor chance end at vinde bolden højt op ad banen.

Positionsspil er Guardiolas videreuddannelse af Tiki-Taka til et mere strukturelt og geografisk baseret system. Mens Tiki-Taka handler om pasninger, handler positionsspil om at eje pladsen – at placere spillere i de zoner der skaber numerisk overtal.

Banen deles op i zoner og korridorer. Guardiola vil altid have numerisk overtal i den zone bolden befinder sig i. Fuld backs invaderer den centrale midtbane, wingerne pincher ind og kantback-rollen redefineres.

Systemet er evolveringen af fodboldtænkning – det handler ikke om positioner i traditionel forstand, men om strukturel kontrol over banen.

Catenaccio betyder bogstaveligt “dørslå” eller “lås” på italiensk. Filosofien er enkel: forsvar vinder mesterskaber. Et solidt forsvarssystem med en fri sweeper bag forsvarskæden skaber en næsten uigennemtrængelig struktur.

Systemet dominerede italiensk og europæisk fodbold i 1960’erne og 1970’erne. Helenio Herrera benyttede en offensiv version med Inter Milan og vandt to Champions League-titler. Nereo Rocco var den klassiske fortaler for en mere defensiv udgave.

Moderne fodbold har rykket sig væk fra ren catenaccio, men dens DNA lever videre i de kompakte defensiver vi ser fra mange hold der spiller mod stærkt overlegne modstandere.

Totalfodbold er en af fodboldhistoriens mest revolutionerende idéer. Filosofien: enhver spiller kan spille enhver position. Når en spiller forlader sin position, rykker en anden ind og udfylder den. Holdet flyder som et levende organisme.

Systemet kulminerede med Holland på VM i 1974 med Johan Cruyff i spidsen. Det hold var måske det teknisk dygtigste VM-hold nogensinde, selvom de tabte finalen til Vesttyskland. Cruyff var selve legemliggørelsen af filosofien – han spillede alle steder på banen.

Ajax under Michels var laboratorierne. Holdet der udviklede systemet og sidenhen eksporterede det til hele verden via La Masia-akademiet i Barcelona, som Cruyff grundlagde.

“Park the bus” er et udtryk der bruges om hold der forsvarer ekstremt dybt med mange spillere bag bolden. Udtrykket menes at stamme fra José Mourinho, der angiveligt sagde at Tottenham “parkerede bussen” foran målet mod Chelsea i 2004.

Men systemer baseret på dybt forsvar og præcise kontreangreb er langt mere sofistikerede end betegnelsen antyder. Det kræver enorm kollektiv disciplin, eksakt timing og spillere med lynhurtige omstillingsevner.

Mourinho selv var mester i systemet. Hans Chelsea 2004/05-hold vandt Premier League med det bedste defensivrekord nogensinde på det tidspunkt. Hans Inter Milan 2010-hold vandt treble med en mesterskabelse af defensiv organisation kombineret med præcise kontreangreb.